Blandeanlæg til "Nord Stream projektet" I foråret 2010 har fibo intercon leveret to semimobile blandeanlæg med båndtransportører og Big bag cementsiloer til en russisk kunde. Blandeanlæggene skal bruges til at blande beton til det prestigefyldte "Nord Stream projekt", der netop er påbegyndt ved byen Vyborg ikke langt fra Sankt Petersborg. Begge blandeanlæg er af typen F2200 og har særligt udstyr, så de også kan bruges om vinteren.
Formålet med "Nord Stream projektet" er at skabe en ny naturgasledning fra Rusland til EU-landene gennem Østersøen. Rørledningen vil årligt transportere op til 55 milliarder kubikmeter gas, og den vil forsyne både europæiske virksomheder og husstande. Det gør "Nord Stream" rørledningen til en vigtig brik i den fremtidige energiforsyning til Europa. Et andet formål med projektet er at styrke relationerne mellem Rusland og EU-landene og give erhvervslivet på begge sider mulighed for at udvikle et tættere samarbejde og skabe vækst.
|  F2200 under montage i Vyborg, Rusland
|